Trusler vil tvinge hippe arbejdspladser til at blive robuste fællesskaber

Du går på en farlig byggeplads. Du kan se, at alle omkring dig bærer hjelme og veste, og at de ansatte passer på. Afmærkninger og fysisk sikkerhed udgør en norm, flere er sammen om. Du føler dig sikker. En ny verdensorden med stigende usikkerhed og et øget trusselsbillede, der gør mennesker bange, tvinger lige nu ledere i Danmark til at overveje, hvor rustet arbejdspladsen er, hvis kritiske hændelser skulle opstå. Den attraktive arbejdsplads i fremtiden vil som den fysiske sikkerhedskultur på den farlige byggeplads være der, hvor vi mennesker kan regne med hinanden. Der, hvor den sociale infrastruktur er så god, at vi kan agere sammen under pres. Det er, når kriserne rykker nærmere, at vi får brug for at vide, at vi har hinandens ryg. »Hvordan passer I på hinanden her?« vil spørgsmålet snart lyde på arbejdspladsen. De danske arbejdspladser vågner i disse måneder op til nye spørgsmål. Trumps ukuelige magtforvaltning, straftold, et ustabilt Europa og samtaler om Tredje Verdenskrig på åben skærm flytter lige nu ind som et nyt bekymrings- og risikobillede i danske organisationer. Her må også arbejdspladsen skabe rammer for understøttelse af kollektiv robusthed og en ny beredskabstænkning, hvor mennesker kan samarbejde under pres. Cyberangreb, tekniske nedbrud, politisk chok, katastrofer og risikoen for kritiske hændelser rykker hele tiden tættere på, og evnen til at kunne agere i risikosituationer og beskytte vores mentale og sociale sikkerhed vil være en konkurrencefordel. Tryghed som værn mod uforudsigelighed Det er, når verden er uforudsigelig og ustabil, at sikkerhedskulturen på arbejdspladsen bør rette sig mod mere robuste og trygge fællesskaber, der kan understøtte en samtidig handleevne samt mental sundhed og kapacitet. Forestillingen om den attraktive arbejdsplads som noget, der især skal skabe positive oplevelser, vil, i lyset af geopolitisk ustabilitet, ændre ansigt. Attraktivt vil i fremtiden være det, der kan beskytte os mod fare. Den hippe arbejdsplads med fredagsbar og sofaområder med loungemusik er intet værd, hvis ikke ansatte står sammen, når samfundsmæssig ustabilitet trænger ind på jobbet. Ansatte vil vide, om de kan regne med ledelsen, hvis krisen rammer, hvilket kommer før spørgsmålet om frokostordninger og karrieremuligheder. Den australske forsker Kathleen Fitzpatrick, som er direktør for Centre for Workplace Excellence, er bare én af de forskere, der lige nu har travlt med at udvikle viden om organisatorisk robusthed i form af det, der kaldes en »psykosocial sikkerhedskultur«. Her er der tale om en arbejdspladskultur med fælles normer om mental og social sikkerhed. Et arbejdsfællesskab, hvor der – på alle niveauer – er samarbejde om at sikre mental og social sundhed som et strategisk anliggende. En kultur, hvor topledelsen blandt andet handler løbende og hurtigt for at beskytte de ansattes mentale sundhed, hvor social trivsel og psykologisk tryghed er en strategisk prioritet, og hvor organisationen i fællesskab forbereder sig på risikoscenarier. Alt sammen med det formål at beskytte liv. Det nye sort i en usikker verden At opbygge en arbejdspladskultur, hvor ansatte er trænede i at opretholde virksomhedens aktiviteter, samtidig med at de understøtter egen og andres sundhed og sikkerhed i risikosituationer, bliver det nye sort i en verden omgivet af trusler. Opbygning af en psykosocial sikkerhedskultur handler om at bevæge os fra »feel good«-aktiviteter til kollektiv opbygning af mental og social sikkerhed på arbejdspladsen. I 2024 udgav Sundhedsstyrelsen rapporten om styrkelsen af den psykosociale indsats ved beredskabshændelser. De seneste årtier har, i lyset af teknologisk og global udvikling, samfundets sårbarhed, klimaforandringer med videre, omgivet Danmark med et stigende antal kritiske hændelser. Netop det har nødvendiggjort en tydeliggørelse af beredskabsindsatsen ved store ulykker, nedbrud og terrorhændelser såvel som naturkatastrofer. Rapporten skulle fremme rolleklarhed og beredskabstænkning. Den samme tænkning får vi brug for på arbejdspladsen. I en stabil verden har det måske givet mening at lege trivselslege i kantinen og indføre hulahopringe i pauserne, men tiden til gøgl på kontoret er forbi. Det vil i fremtiden ikke alene handle om, at det skal føles godt at gå på arbejde, men om, hvorvidt det er er trygt. Ud over forskningen i psykosocial sikkerhedskultur vil vi lige nu kunne hente inspiration fra spørgsmålet om, hvordan man forbereder blandt andet soldater mentalt og socialt på krævende udfordringer. I resilienstræningen af soldater er forebyggelse netop indtænkt i ledelse og opgaveløsning og ikke som en sidevogn i hr eller arbejdsmiljø. Vær forberedt på alle niveauer Skal vi overføre viden og forskning fra resilienstræningen til de danske arbejdspladser, så vil social og mental sikkerhedstænkning stå centralt. Strategier i organisationen på dette område kan blandt andet handle om indsatser, som er rettet mod: En ledelseskultur, der er kriseparat og trænet i at tage kriseansvar Social og faglig støtte til ansatte, også i kritiske situationer Fælles viden om forskellen på risiko- og virksomhedsledelse Opbygning af psykologisk tryghed, så fejl og kritiske trusler kan opfanges og håndteres Mental træning, der indebærer metoder til selvregulering og tro på egne evner Opbygning af beredskabsplaner Ledelsesopgaven i morgen handler om at transformere hippe arbejdspladser til sunde og sikre fællesskaber, hvor mennesker tager kollektivt ansvar for at beskytte hinanden. Før i tiden var alvorlige arbejdsulykker langt mere almindelige, men gennem lovgivning, normer, standarder og en fælles forståelse har vi skabt et arbejdsmiljø, hvor sikkerhed kommer først i farlige situationer. Det er den samme logik, vi skal bruge, når vi indretter vores psykiske og sociale kultur. Det er netop det sikre og det sunde, der er det mest attraktive i en verden af trusler. Louise Dinesen er forfatter og erhvervs- og krisepsykolog https://www.berlingske.dk/kommentar/trusler-vil-tvinge-hippe-arbejdspladser-til-at-blive-robuste